25. februar - 2. april
En eventyrlig klassiker om at blive konge for en dag
Med et brag dumper en kvinde ned fra himlen og lander hos en kongesøn, der har været spærret inde hele sit liv. Hun er forklædt som mand og ude efter hævn. Han har ikke oplevet andet end sin mørke grotte.
Begge griber chancen for at gøre op med det liv, som de ikke selv har valgt. Og begge oplever de krig, frihed, kærlighed og længsler, der vender op og ned på deres forestillinger om, hvem de er.
Hvad sker der, når den indespærrede Segismundo lukkes ud til en verden fyldt med kvinder, lys og liv? Vil Rosaura få hævn over den mand, der har svigtet hende? Og kan det overhovedet gøre sig fri af det, andre har bestemt for dem?
"LIVET ER EN DRØM er en hæsblæsende roadmovie i et eventyrland, der udforsker det enkelte menneskes evne til at bryde med sin skæbne. Det er de helt store spørgsmål, der er på spil - og samtidig er det legende morsomt og vanvittigt," fortæller Peter Langdal, der har iscenesat en hypermoderne version af Pedro Calderóns mesterværk fra 1635.
I Peter Langdals hænder er LIVET ER EN DRØM blevet til en toptunet heltekomedie, der blander tragedie og sjov til en eksplosiv cocktail.
Læs mere om LIVET ER EN DRØM:
Nyt talent afløser Dejan Cukic i Livet er en drøm
En eventyrlig komedie om at blive konge for en dag
Forestillingen varer ca. 2½ time (incl. pause).
Spilletid: mandag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17
|
Medvirkende TRINE DYRHOLM KENNETH M. CHRISTENSEN THOMAS BO LARSEN MEIKE BAHNSEN MAX HANSEN OLAF JOHANNESSEN DICK KAYSØ SØREN VEJBY MIKKEL KAASTRUP LARSEN |
Tekst
PEDRO CALDERÓN DE LA BARCA Instruktion PETER LANGDAL Konsulent for scenografi og kostumer MIA STENSGAARD Scenograf MAJA ZISKA |