Teater er relationer mellem mennesker

Forestillingen vises man.-fre. kl. 20.00 og lørdag kl. 17.00

Det skrev pressen

”Giv Alexa Ther to replikker og et nøgent rum; så går hun i gang med at fremtrylle smerte i flere blodfarver, end du har lyst til at se. Og lad hende lege med en scenograf som Camilla Bjørnvad, der her klarer sig med to senge og et brusebad - i et lavloftet rum, der eksploderer, så låget ryger af, og tilskuerne får brandsår”. Information.
Læs hele anmeldelsen.

4 stjerner 
"»Øje for øje, køn for køn!«, lyder det her. Man(d) tager sig automatisk til skridtet. Mille Dinesen spiller sin hævntørst og sit sammenbrud helt derud, så man om ikke føler med hende, så næsten forstår. Alexa Ther har instrueret og holder fornemt – endnu – et vildt ukontrolleret menneske op over for vores egen selvkontrollerede tid." Politiken.
Læs hele anmeldelsen.


Verdenshistoriens ondeste og grimmeste skilsmisse.

Er hævn det eneste, der kan hele et knust hjerte? Er had eneste løsning, når kærligheden dør? Og kan man slå sine egne børn ihjel og stadig være et menneske?
 
Medea er blevet forladt af sin mand Jason og er nu også forvist fra det land, hun opgav sit eget for. Der er ikke længere nogen steder at gå hen. Ingen trøst. Ingen mening. Intet andet end hævn.

SARA STRIDSBERGs rå og poetiske gendigtning af Medea-myten åbner faldlemmen til menneskets allerdybeste afgrund og viser, hvad der sker, når kærlighed slår over i dødbringende had.

Den unge svenske forfatter Sara Stridsberg modtog i 2007 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Drømmefakultetet. Se Informations interview med Sara Stridsberg her.

Forestillingen varer ca. 1½ time (ingen pause).

Se filmen her

Læs pressemeddelse her

Medvirkende
MILLE DINESEN
SOLBJØRG HØJFELDT
JANUS NABIL BAKRAWI
SØREN SPANNING
CAROLINE DAHL
Instruktion
ALEXA THER

Tekst
SARA STRIDSBERG

Scenografi
CAMILLA BJØRNVAD