Teater er relationer mellem mennesker

    I sommeren 2009 valgte Betty Nansen Teatret som det første danske teater at ansætte sit eget anmelderkorps, som skulle udgøre et spændende supplement til mediernes professionelle teaterkritikere, der ofte har samme baggrund og samme forventninger til dramatik.

    »Vi laver ikke teater for os selv eller for anmelderne. Vi laver teater for rigtige mennesker om det, der sker uden for vinduet. Og derfor skal vi selvfølgelig spørge de mennesker, der går derude om, hvad de synes om vores teater. Teatret bliver kun bedre af at blive kommenteret og kritiseret fra flere sider samtidig«, forklarer Betty Nansen Teatrets direktør, Henrik Hartmann, der tog initiativ til teaterkorpset.

    Korpset eksisterer stadig, og hver eneste af Betty Nansen Teatrets forestillinger bliver anmeldt her på hjemmesiden af et lille udvalg af anmelderkorpsets medlemmer. Du kan læse mere om anmelderne herunder og se deres kritik under hver enkelt forestilling under menupunktet Kritik.

    Her kan du finde alle vores kritikere: