af Asmaa Abdol Hamid 
Flytter emigranterne fra noget eller til noget? Og er menneskets stræben efter et lykkeligt liv i virkeligheden en underkastelse til lås og lænker? Det er store filosofiske spørgsmål, hvis svar ikke gør spørgsmålene lettere.
Alvorlige essentielle spørgsmål bliver sat på prøve, når vi følger to personers dialog, livssyn og drømme. De to personer, som selv i livets fundamentale opfattelse enten er hinandens modsætninger eller supplementer.
Tom Jensen og Thomas Bo Larsen er et makkerpar, hvis skæbne er at følges af. I bund og grund kan det diskuteres, hvorledes disse to personer i virkeligheden er én. Drømmen om frihed og ønsket om det lykkelige liv kommer i kontrast mellem det filosofiske, teoretiske og det virkelige, praktiske. Igennem dialogen, drømmende de mange modsatrettede følelser bliver vi præsenteret for den virkelige flygtningetilværelse, hvor mennesket i dets eksistens bliver helt, fordi følelsesregistret, med alt hvad det indebærer, bliver afprøvet. Skuespillernes oprigtige tilgang til rollerne er esset i stykket.
Emigranterne er ikke en forestilling, der giver klare svar og forståelse. Tværtimod stiller den spørgsmål og giver stof til refleksion. Forestillingen er en anelse for langstrakt, da dialogen mellem skuespillerne omkring det samme hænger ved. Det er dog noget, man godt kan se gennem fingrene med, når skuespillerne presser hinanden og sætter hinanden op i et hjørne, hvorved der er ekstreme menneskelige konsekvenser. Sidst overraskes man af livets cirkulation.
Morsom eller tragisk?
Forestillingen er efter min smag gribende tragisk. Måske fordi den minder for meget om den alvorlige virkelighed. De små morsomme replikker gør alvoren lidt lettere at sluge. Forestillingen giver mulighed for refleksion og meget stof til eftertanke. Jeg tog mig selv i at søge enkelheden i den. Den fandt jeg i kulissen - et værelse hvor makkerparret har deres debut, og hvor hele forestillingen bliver præsenteret.
Emigranterne kan godt anbefales -. Manuskriptet er et kunstværk, der samler tankerne og følelserne hos flygtningen /mennesket, et sted. Forestillingen er som fortalt gribende og sætter tanker i gang. Det er personligt, hvad jeg kan lide ved teater – at tanker bliver sat i gang.