af Allan Olsen

Hvad synes du om stykket?

Ja, jeg synes sgu det var godt

Hvorfor?

…øøøeeeh gode skuespillere ikk´, altså det er jo ikke hver dag, du ser så mange gode skuespillere samlet om et stykke. Altså, naturkraften Ghita og Sarah Boberg og de andre og sårn ikk´.

Hvad handlede stykket om?

Om en familie, hvor alle mere eller mindre var utilfreds med deres liv på grund af familien.

Jamen kunne de ikke bare "cutte" familien og leve deres eget liv?

Det var sgu et godt spørgsmål. Naahhmmennn - det er vel faktisk det, som er stykkets budskab. Kan vi bare "cutte" familien. Kan vi bare lave os et eget liv på vore egne betingelser uden at have noget af "familiebagagen" med i rygsækken. På et eller andet tidspunkt kommer spørgsmålet, som vi alle stiller før eller senere, hvorfor gjorde jeg det og hvorfor lige på dén måde. Og for at kunne svare på det, må man kende sig selv, og for at kende sig selv må man absolut kigge på, om man har "arvet" noget fra far eller mor eller andre medlemmer af familien. Der kommer også på den måde et STORT gammelt spørgsmål frem, nemlig ARV OG MILJØ. Hvad har vi fra vores aner, og hvad har vi fra vores miljø. Det er STORE ting, der bliver taget op her.

Nååeehh, er det derfor, det varer ca. tre timer? Er det ikke bare for lang tid for et teaterstykke?

Jeg kan godt sige dig, de flyver af sted, de tre timer, det er, ligesom det varer for kort tid faktisk.

Nåee, for mange løse ender hva´?

Nej, overhovedet ikke, men skuespillet bliver bedre og bedre, og skuespillerne bliver bedre og bedre. Til sidst sidder du og græder, når de gør det og griner, når de gør det, du lever dig mere og mere ind i det.

Det er ligesom med en god bog, de første fire kapitler er total langsommelige og lidt for lange, men så rykker det.

Ja, præcis. Og til sidst sidder du med tårer i øjnene, men du er ikke helt klar over, om det er på grund af, om du er ked af det, eller om det er på grund af, om du har grinet for meget.

Whhoew, whhoew øjeblik, var det også sjovt?

Ja, det var også sjovt. Nogle gange er det jo komisk, fordi du kender noget af det, de gør, fra din egen familie. F. eks. den liderlige onkel og de mange pludselige humørskift fra den ældste person i familien. Fætre og kusiner, som lige pludselig leger far, mor og børn i virkeligheden og ...

Hey rolig nu, var der også erotik involveret?

Ja, det var, som Freud sagde "alt er sex", og der var lige nogle saftige ting med en datter og en ældre mand. Og for at slutte det jeg var begyndt på inden du afbrød med åndssvage sexspørgsmål. Også tragisk, idet man sårer hinanden og har det der had/kærlighedsforhold søskende imellem.

Altså både tragisk og komisk?

Ja, både tragisk og komisk, altså tragikomisk, nej jeg tror, vi siger et drama med tragikomiske undertoner.

Hvor er du vis.

Ja, du har nok ret. Jeg er vis.

Altså et drama med tragikomiske undertoner, med mange gode skuespillere, med sex, jalousi og tre timer, der ikke føles for lange, ikke nogle løse ender, har jeg glemt noget?

Ja, for søren. Scenen du, scenen du, den faldt ned i hovedet på os,- altså ikke som skuespillere på Gasværket men sådan virkningsmæssigt.

Øøøhhh, virkningsmæssigt?

Ja, ser du, scenen hælder… den hælder ned mod publikum. Så det er ligesom, du får slynget alle skuespillernes replikker lige ned i hovedet (og der er edderbrandbrøleme mange replikker, jeg fatter ikke, hvordan skuespillerne husker alle de replikker) Og det er ret effektivt, flere gange tror du, at skuespillerne vælter ned til dig, og jeg er sikker på, at jeg fik flere replikker lige midt i sylten. Og jeg siger dig, møblerne, det var ligesom dem, vi havde derhjemme i halvfjerdserne, du ved de der ækle farver, brun(lortebrun) og gul og den der hæslige rød/orange farve på vores lamper.

Åååhhh ja dem kan jeg godt huske, men de er jo ved at være på mode igen.

Det er rigtigt, men det er familien saftsuseme ikke, vidste du, at flere og flere familier går fra hinanden i dag?

Nej.

Nå, men det er sådan, det er. Og det er simpelthen fordi, folk har for travlt med dem selv. Sådan var det også nogle gange i stykket. De havde simpelthen for travlt med at have selvmedlidenhed til at tage sig af andre, og det var meget irriterende at se på, nogle gange havde du lyst til at råbe op til dem, for satan prøv nu at glem jer selv et øjeblik og tag jer af hinanden i stedet.

Hvorfor råbte du så ikke op til dem?

Det var jo et teaterstykke fjols, man sidder jo ikke og råber i teatret vel, kegle.

Nååhh nej.

Og, man skal også huske på, at det her jo er én families historie. Alle familier har jo forskellige historier. F.eks. min familie kunne også ryge i totterne på hinanden, men det var på grund af kærlighed, og de bekymrede sig om hinanden.

Jamen var det ikke også sådan for den her familie så?

Nej, det var mere jalousi og had for alle de ting, de havde gjort mod hinanden, eller troede, de havde gjort mod hinanden, og det gjorde stemningen hadsk og fjendtlig nogle gange. Jeg fornemmede faktisk ikke den store kærlighed familiemedlemmerne imellem, det synes jeg var mærkeligt. For jeg tror faktisk, at trods alle de fejl og mangler familien havde, er jeg sikker på, at der har været nogle gode stunder. Og så kunne man jo tage de gode stunder, der havde været, og fokusere på dem, derved bliver man mere tilbøjelig til at tilgive. Jeg har aldrig oplevet, at en familie, på trods af hvor fucked up den må have været, ikke har haft bare nogle enkelte gode stunder.

Jamen det lyder jo godt det stykke, det kunne da godt være man skulle tage i Betty Nansen teatret og se det.

Gør det, det er skide godt og du lærer sgu noget af det. Vil du ha’ en bajer?

Ja, det ville sgu gøre godt. Hvordan går det ellers derhjemme med Vivi og børnene…

Åhrr du ved op og ned og sårn…