Omkring 1852 blev Københavns volde sløjfet og københavnerne flyttede udenfor byen. Frederiksberg Allé var allerede anlagt omkring år 1700. Hjørnegrunden blev købt af traktør Jens Johansen som byggede en toetagers bygning med beboelse og forlystelseslokale kaldet koncert-salen Odéon, en øl- og musikhalle. Bygningen var stort set af samme størrelse som den nuværende teaterbygning dog kun en træbygning med tribune.

Efter flere forgæves ansøgninger fik skuespilleren Ferdinand Schmidt i 1869 bevilling til at etablere Storkøbenhavns første serveringsteater Frederiksberg Morskabsteater.  "Intet er spart. Tag blot til takke med vor Servering på Scene og Bakke" - sådan lød det i prologen ved åbningsforestillingen. Huset vedblev at være en primitiv træbygning  uden magasin, karakteristisk for Frederiksberg som sommerby, hvor mange familier inde fra byen lå på landet. Publikum var placeret ved småborde, hvortil billetterne kostede en Mark dvs. 33 øre.

I 1875 holdt revygenren sit indtog på Frederiksberg Morskabsteater. Succesen blev slået fast de følgende år og i udstillingsåret 1888 blev træhuset ændret til et muret teater med balkon og nummerede stolerækker. Serveringsteatret var tildels blevet et rigtigt sommerteater. I 1904 blev navnet ændret til Frederiksberg Teater - byen havde fået sit eget helårsteater, som i 1914 kom til at hedde Alexandrateatret efter Christian 9's datter, Englands enkedronning. I denne periode blev det seriøse teater grundlagt på Frederiksberg Allé.

Skuespillerinden Betty Nansen overtog huset i 1917 og kom til at beherske det i hele 26 sæsoner frem til sin død i 1943. Betty Nansens sidste ønske var, at hendes navn, der prydede teatrets facade, skulle fjernes straks efter hendes død, og at det aldrig mere måtte give navn til et teatre. Der er al mulig grund til at takke Morten Grunwald for, at han trodsede hendes sidste vilje og igen lod navnet lyse over indgangen til minde om en af dansk scenekunsts mest originale skikkelser.

I årenes løb har der været diverse forslag om og risiko for en ændret anvendelse af bygningen, bl.a. var der i 1962 en betydelig risiko for, at der skulle etableres et møbelmagasin. Dette blev imidlertid forhindret ved, at der blev stiftet et teaterselskab på grundlag af folkeaktier à kr. 200. Teaterbestyrelsen havde uheld med folkeaktierne, men fik reddet bygningen.

Bygningsbestyrelsen er i dag en selvejende institution, som forsøger at værne om de gamle bygninger og dermed bevare et værdifuldt kulturhus. De har derimod ingen ret til at blande sig i teatrets repertoire, som udelukkende ligger hos teatercheferne.