16 marts 2018

SAMTALER MED SALEN

-  Diskuter din teateroplevelse med Sara Omar, Søren Pind, Anne Lise Marstrand-Jørgensen eller Kaspar Colling Nielsen.


Præcis som bogen, lægger teaterforestillingen UNDERKASTELSE i den grad op til refleksion og snak. Derfor inviterer Vibeke Windeløv på fire udvalgte spilleaftener publikum til en uformel samtale med Sara Omar, Søren Pind, Mette Bock og Kaspar Colling Nielsen.  

Sammen med publikum ser debattørerne forestillingen, hvorefter vi med Lars Brygmann og instruktør Anja Behrens vender de umiddelbare tanker, refleksioner og spørgsmål, vi måtte sidde med.

Forestillingen varer ca. 90 minutter. Der vil være indlagt en kort pause, hvor der er tid til at hente en forudbestilt drink i baren, inden vi atter vender tilbage til en samtale i salen. 

20. marts: Forfatter Kaspar Colling Nielsen

21. marts: Forfatter Sara Omar

3. april: Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind

5. april: Anne Lise Marstrand-Jørgensen afløser Mette Bock. 
Mette Bock har i dag så travlt med den nye medieaftale, at hun med beklagelse har måttet melde afbud til aftenens Samtaler med Salen. I stedet kommer forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen og taler med publikum efter forestillingen. Anne Lise Marstrand har blandt andet skrevet bogen ”Sorgens grundstof” – en fortælling om sorg, længsel, krig, medfølelse og kærlighed, og så er hun aktiv i Venligboerne.

 

Praktisk information:

Din billet til forestillingen giver også adgang til Samtaler med Salen.

Hvis du har lyst til et glas vin, en kop kaffe eller en drink til Samtaler med salen, skal du bestille og betale, før forestillingen går i gang - herefter vil drikkevarerne stå klar til dig i pausen mellem forestilling og samtalen.



Har du ikke allerede billet til UNDERKASTELSE, kan du købe den her