Siden 1869

Nu skal I høre en god historie...

Et rigtigt skuespilteater

På Betty Nansen Teatret får I betagende teateroplevelser i højeste internationale kvalitet. Vi har en stolt tradition og høje ambitioner for scenekunsten fremadrettet. Her er dygtige skuespillere vores vigtigste råstof, og kunsten på scenen er og bliver det afgørende. Vi vil fortsætte med at udvikle og værne om kvaliteten, mangfoldigheden og den nærhed og det samvær, der er ganske unikt for teatret som kunstart. Originalt og omskifteligt - teatret ledes i dag af Vibeke Windeløv.

Teatrets histoire
Omkring 1852 blev Københavns volde sløjfet og københavnerne flyttede udenfor byen. Frederiksberg Allé var allerede anlagt omkring år 1700. Hjørnegrunden blev købt af traktør Jens Johansen som byggede et toetagers hus med beboelse og forlystelseslokale kaldet koncertsalen Odéon. En øl- og musikhalle. Bygningen var stort set af samme størrelse som den nuværende teaterbygning dog kun en træbygning med tribune.

Efter flere forgæves ansøgninger fik skuespilleren Ferdinand Schmidt i 1869 bevilling til at etablere hovedstadens første serveringsteater Frederiksberg Morskabsteater. Her blev opført farcer, vaudeviller, lystspil og revyer.

"Intet er spart. Tag blot til takke med vor Servering på Scene og Bakke" - sådan lød det i prologen ved åbningsforestillingen. Publikum var placeret ved småborde, og billetterne kostede 33 øre.

I 1875 holdt revygenren sit indtog på Frederiksberg Morskabsteater. Succesen blev slået fast de følgende år og i udstillingsåret 1888 blev træhuset ændret til et muret teater med balkon og nummererede stolerækker. Serveringsteatret var tildels blevet et rigtigt sommerteater.

I 1904 blev navnet ændret til Frederiksberg Teater - byen havde fået sit eget helårsteater, som i 1914 kom til at hedde Alexandrateatret efter Christian 9's datter, Englands enkedronning. I denne periode blev det seriøse teater grundlagt på Frederiksberg Allé. Repertoiret afspejlede i stigende grad kunstneriske ambitioner, hvilket især blev markant, efter skuespilleren Betty Nansen blev chef i 1917. Hun satte sit præg på repertoiret og fik sit navn på facaden. På det tidspunkt var den kendte skuespillerinde vendt tilbage til Danmark efter flere år med filmoptagelser i USA. Her blev hun sammenlignet med den store franske skuespillerinde Sarah Bernhardt.

Betty Nansen stod for teatrets drift i 26 sæsoner frem til sin død i 1943. Selvom hun ønskede, at efterkommerne fjernede hendes navn fra facaden, valgte den senere chef, Morten Grunwald, at lade navnet lyse over indgangen til minde om en af dansk scenekunsts mest originale skikkelser.

I årenes løb har der været diverse forslag om og risiko for en ændret anvendelse af bygningen, bl.a. var der i 1962 en betydelig risiko for, at der skulle etableres et møbelmagasin. Dette blev imidlertid forhindret ved, at der blev stiftet et teaterselskab på grundlag af folkeaktier à kr. 200. Teaterbestyrelsen havde ikke held med folkeaktierne, men fik reddet bygningen.

Bygningsbestyrelsen er i dag en selvejende institution, som forsøger at værne om de gamle bygninger og dermed bevare et værdifuldt kulturhus uden at kunne øve indflydelse på teatrets repertoire, som udelukkende ligger hos teatercheferne.

Berørt, berømt eller berygtet

Hvilken forestilling husker du bedst?

Store teateroplevelser skal deles - gå på opdagelse i vores mindekartotek. Her finder du store teaterøjeblikke i små glimt.

Arkiv

Fru Betty Nansen

Kvinden bag navnet

Betty Nansen gjorde Betty Nansen Teatret til Københavns mest spændende privatteater, og også dengang var dette skønne teater på Frederiksberg en værdig konkurrent til Det kongelige Teater. Fru Nansen var igennem et halvt århundrede en af de mest markante profiler i dansk teater, og på sine mange gæstespil i Skandinavien blev hun ofte sammenlignet med tidens store divaer: Eleonora Duse, Sarah Bernhardt m.fl.

Se mere

Odéon 1857-1869 \ Frederiksberg Morskabsteater 1869-1904 \ Frederiksberg Teater 1904 - 1914 \ Alexandra Teatret 1914-1917 \ Betty Nansen Teatret 1917-1925 \ Allé-Teatret 1925-1927 \ Betty Nansen Teatret 1927-1943 \ Allé Scenen 1944-1964 \ Ungdommens Teater 1963-1975 \ Allé Scenen 1975-1980 \ Betty Nansen Teatret siden 1980

... OG EN SPØGELSESHISTORIE

Det var en maj-aften i 1969. Vi spillede "Cabaret" på Allé-Scenen. Pludselig gik alt lyset på scenen ud. Kun en enkelt projektør brændte endnu. Elektrikerne ledte som rasende, men der var ingen fejl at finde. Og det mærkelige var, at projektøren var tilsluttet det samme el-kredsløb som de slukkede lamper. - Jeg inviterede publikum op på scenen, siger Bent Mejding, så de dog fik lidt ud af aftenen. Lyset kom igen. Og vi spillede videre. Da jeg kom ud i garderoben, kom spejlet - der havde været skruet fast på væggen - flyvende hen mod mig. Jeg var sikker på, at det var Betty Nansens hævn for at jeg havde inviteret ikke-teaterfolk op på scenen. 

Læs hele Bent Mejdings oplevelse hér

UNDERVISNINGS-
MATERIALE

Brug teater i undervisningen. Bliv inspireret hér

Skolemateriale