BETTY MØDER Corpus

Se med her, hvor vores direktørduo Elisa Kragerup og Eva Præstiin samtaler med det eksperimenterende dansekompagni Corpus om en gentænkning og opblødning af hierarkier i kunstneriske processer.

De seneste 10 år har Corpus, som en del af Det Kongelige Teater, sat kollektivet i højsædet for at eksperimentere sig frem til nye trinsprog og nyskabe samtidsdansen.

Derfor havde vi den 21. september 2021 inviteret Corpus til Betty, hvor vi  modereret af journalist Anja Bo  snakkede om organisatoriske udfordringer ved kollektiv samskabelse. For hvordan er man et eksperimenterende ensemble i en stor hierarkisk opbygget institution – som Det Kongelige? Og hvordan udspiller forholdet mellem hierarki og kollektivitet sig i udviklingsprocesser?


BETTY MØDER er en del af det større projekt BETTY UDVIKLER, som er etableret i samarbejde med Bikubenfonden. 
Med BETTY MØDER inviterer vi en række kunstnere, forskere, kreative, kulturinstitutioner m.fl., der arbejder med kunstens fællesskaber og det kollektivt samskabende til udveksling af viden og idéer.



Vil du med til det næste BETTY MØDER?

Så tilmeld dig BETTY UDVIKLER-nyhedsbrevet og få invitationer og besked, når der er nyt på bloggen. 

Tilmeld nyhedsbrev

 

0 Kommentarer