BILLEDET AF DORIAN GRAY fra roman til dramatik

Romandramatisering

Instruktør Anna Balslev og dramaturg og dramatiker Simon Boberg står for at dramatisere Oscar Wildes roman Billedet af Dorian Gray fra 1890. Sidst i det samlede workshopforløb laver holdet en reading af første udkast til dramatiseringen. Første udkast er en kondenseret version af romanen, der er skåret ind til benet. Blandt andet er flere karakterer, inklusiv Sybils bror, der søger hævn over Dorian for Sybils selvmord, skrevet ud. Boberg og Balslev har også eksperimenteret med at afprøve forskellige fortællestile- og lag; det berettende, det dialogbaserede og et mere moderne sprog. Reading og improvisationer over udvalgte scener med skuespillerne hjælper til at fokusere deres arbejde og teste, hvad der virker.

Billedet af Dorian Gray er ifølge holdet højaktuel i dag, fordi det er en fortælling om, at vi ikke har nogen kerne, hvis vores persona eller kunst bliver den eller det eneste vi er. Hvis vi, med andre ord, gør os selv til den skal, vi viser verden. Som når Dorian gør Basils kunstværk til sit selv. Dorians behov for at fastfryse og kuratere sig selv i skønhed og perfektion umenneskeliggør ham og udstiller hans kerneløshed. Dette behov er kun vokset, siden Wilde skrev romanen, og aktualiseret af sociale medier. Efter reading’en presser flere af romanens tematikker sig imidlertid også på. Holdet spørger: Hvordan forholder vi os til repræsentationen af henholdsvis kvinder og seksualitet?

Feedback på reading

Holdet bliver hurtigt enige om, at der er luget godt ud i materialet, og at det fungerer godt at veksle mellem fortællelag. Det der mangler, er måske det menneske, der ikke kan leve med det, Dorian har gjort. I romanen er dét Sybils bror, men han er som før nævnt skrevet ud af persongalleriet. Balslev og Boberg har allerede arbejdet med, at antagonisten (altså modstanden) ligger i Dorian selv, men det taler holdet om at fremhæve yderligere.

Fremstillingen af kvindefigurerne

Anna Balslev understreger, at det er vigtigt, at holdet selv kan stå inde for udsigelseskraften omkring repræsentationen af køn og seksualitet. Romanen er skrevet i en anden tid, og det skal vi være opmærksomme på i dag. Skuespillerne taler med på fremstillingen af deres karakterer og kommer med feedback til Boberg og Balslev. En del af feedbacken er, at kvinderollerne i et samtidsperspektiv er stereotype, og det diskuteres, hvordan de forholder sig til det. Holdet diskuterer kvindeuniverset. Hvad er kvindernes rolle? Kan kvinden være dandy? Kan vi bryde med stereotyperne? Hvad er betydningen af romanen i dag i forhold til dengang? Balslev understreger, at kvindefigurerne kan angribes på mange måder og stadig være tidstro. Holdet vil gerne fremhæve, at kvinderne handler aktivt og ikke blot er passive objekter for mænds begær fx Sybil.

Improvisationer over Sybil/Dorian relationen  

Holdet improviserer over møderne mellem Sybil og Dorian. De arbejder med, at Sybil spilles som meget grounded og selvsikker, og som den der tager et aktivt valg. Hendes aktive ageren udstiller Dorians passivitet og ansvarsfralæggelse, og det tvister de stereotype mande- og kvinderoller. Efter Sybils død improviserer holdet over, at hun stadigvæk er tilstede. Når Sybil er i rummet, ser man hele tiden det tabte potentiale. Dorian, der har givet afkald på kærligheden til fordel for ydre skønhed og status i omgangskredsen.