KOLLEKTIVE LYDEKSPERIMENTER PÅ SPILLEREN

Hvordan etablerer man en roulette, når man har valgt ikke at have en fysisk roulette på scenen? Hvordan gestaltes en spa og en spillehal? Hvad repræsenterer lyden af penge? Opkast? Noget lækkert der kilder i nakken? Hvad er penge i dette univers? Tennisbolde, papirsommerfugle eller klassiske pengesedler? På workshopforløbet til Spilleren blev der eksperimenteret med lyden af penge og at rouletten skabes via kroppe og lyd

MEDVIRKENDE Tammi Øst, Anders Budde, Simon Bennebjerg, Niels Ellegaard, Stine Schrøder Jensen, Zaki Nobel mehabil, Kitt Maiken Mortensen, Maria Winther Nørgaard og Adam Schmidt

DRAMATISERET AF Line Knutzon og Elisa Kragerup ualmindeligt frit efter Dostojevskij
INSTRUKTION
 Elisa Kragerup
SCENOGRAFI Palle Steen Christensen
LYSDESIGN Christian Alkjær

LYDDESIGN Troels Møller

OVERSÆTTER AF DEN TYSKE SCENEVERSION Madame Nielsen
KOREOGRAF Signe Fabricius

 

WORKSHOPPERIODE #1 19-22. april 2022
WORKSHOPPERIODE #2 21-23. juni 2022 
PREMIEREDATO PÅ BETTY NANSEN TEATRET 6. oktober 2022

 

 

TEKST AF Mette Tranholm og Lena Bondeson

VIDEO Daniel Sørensen

KLIPNING Lena Bondeson

FOTOS Camilla Winther

I denne video får du et blik bag kulissen, og bliver klogere på, hvordan Spillerens lyd-univers er blevet skabt

FRAGMENTER FRA KOLLEKTIV REFLEKSIONSSESSION

 

Man skal igennem kasinoet for at komme til sit værelse

Der er ingen vinduer men der pumpes ilt ind

Spillehallen er en parallel verden

Et spa og en spillehal

Alle taler som lyden af et tastatur når sekretæren klikker på det

Receptionsagtigt sagte med en behagelig knirken, som fra en tv-pejs

 

Først lidt velvære og så ledes du ind i en spillehal

hvor du skal ædes

Man skal igennem kasinoet for at komme til sit værelse

Der er ingen vinduer og rouletten er lavet af lyd

den lækreste lyd af penge der larmer

Er der en puls eller rytme i at tabe og vinde?

 

Kan du høre det, fra taber til vinder?

Alle kigger på én hvis man har vundet

Vinderen har alfaen i sig. Vinderen har så meget alfaen i sig.

Taberen forbindes med tavshed

Sorgen viser vi ikke frem i gadebilledet

 

Pludseligt går alle fra de pladser de sidder ved

og ender i et kollektivt grædekor.

Det er flot men det er også for meget.

Nogen prøver at regne et system ud

på trods af at det er total tilfældigt

Vinderen har alfaen i sig

Og nu har vi fået nok af din vinderglæde

Nej, det er ikke flot længere

Den grimme vinder

 

Man skal igennem kasinoet for at komme til sit værelse

Der er ingen vinduer men der pumpes ilt ind

Er rouletten iltmaskinen eller er spillernes ilt en del af den?

Vi skal opfinde vores egen roulette

Vi er organismen der styrer spillet

 

Rouletten er lavet af lyd og vores kroppe

og kan være hvor som helst

Rouletten er noget forskelligt for alle

For nogle flirtende, for andre går den hårdt til én

 

Det er i virkeligheden noget vi leger

Penge er noget vi leger

 

Rouletten er lavet af lyd og kroppene kan være hvor som helst.

Rouletten er lavet af kroppe og pengene kan være hvor som helst.

Ingen ejer det de siger, alle er igang med at fremstille sig selv som noget andet

Vi er også parasitter på jorden,

vi forbruger og kan ikke stoppe os selv

Alle spiller ind i at bruge hinanden

Facaden - og lige bagved - alt det grimme

Hvor løst sidder den maske på en?

 

At vinde er roulettens ASMR der hvisker i dit øre 

At vinde er roulettens ASMR der hvisker “du har vundet” i vindernes ører

At tabe er roulettens ASMR der hvisker “tør du stoppe” i alle tabernes ører

At spille er roulettens afsløring af dig der vil have mere og mere

som en privat ASMR kun i dit øre.

 

Et gennemgående element i BETTY UDVIKLER workshops er kollektive refleksionssessions. De tidlige refleksionssessions kan være centreret om forestillingens tematik, univers og relevans for en nutid. Under workshopforløbet på Spilleren blev der reflekteret over forestillingens tematikker samt leg med penge og gestaltningen af rouletten uden en fysisk roulette. I fik her et indblik i fragmenter fra noter fra de kollektive refleksionssessions i poetisk gendigtning.

0 Kommentarer