Blodet skal flyde som floder, når den unge mand tager det, der tilhører ham.
Sådan siger han.
Kvinder skylder ham deres liv, siger han. Synes han. Kvinder har nægtet at give ham sex, kærlighed, lykke. Derfor nægter han dem livet.
Han fortæller i en video på YouTube i detaljer, hvad der skal ske. Og hvorfor det må ske.
Og det sker. Få timer efter han har lagt videoen op, er seks mennesker døde. Syv, når han selv tælles med.
Han er en resigneret, brutal morder.
Men i hans eftermæle er der glimt af forståelse. Og den forståelse bliver til hyldest. For hans systemiske opfattelse af verden. Hans forståelse af, hvad der tilhører ham, er han ikke alene med. Han har meningsfæller blandt andre unge mænd, der også føler sig overset og fornedret. Og i det fællesskab bliver han en helt.
Dette er ikke hans historie, men et forsøg på at forstå hvad det er der sker, når unge mænd verden over mødes i digitale fællesskaber og bekræfter hinanden i, at deres had er retfærdigt.
MEDVIRKENDE Mathias Skov Rahbæk
MANUSKRIPT Nanna Cecilie Bang
INSTRUKTION Liv Helm
SCENOGRAFI Nathalie Mellbye
VISUEL KONSULENT Astrid Lindgren
PRODUCERET I SAMARBEJDE MED Aarhus Teater
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.

VI STÅR KLAR MED HÅNDSPRIT, FÆLLESSKAB OG FORDYBELSE
På Betty tager vi din sikkerhed og tryghed meget alvorligt og vi følger myndighedernes officielle retningslinjer i forhold til COVID-19 nøje. Når du kommer i teatret hos os, vil du opleve, at vi har iværksat en række forholdsregler, der understøtter de generelle anbefalinger i forhold til hygiejne og fysisk afstand.
Hvis du bliver syg eller oplever symptomer på sygdom og må aflyse dit teaterbesøg bytter vi din billet.
Læs mere om forholdsreglerne og billetbytning.