KOM TRYGT I TEATRET

Forholdsreglerne er opdateret den 11/9 2020
De seneste ændringer i retningslinjer for København og omegn påvirker ikke teaterforestillinger.

På Betty tager vi din sikkerhed og tryghed meget alvorligt og vi følger myndighedernes officielle retningslinjer i forhold til COVID-19 nøje. Vi har iværksat en række forholdsregler, som du kan læse om herunder. Vi beder samtidig vores gæster om at følge de generelle anbefalinger i forhold til hygiejne og fysisk afstand.

  • Der er et tomt sæde på hver side af dig og din ledsager(e)
  • Vi har ekstra forhuspersonale på arbejde, som kan guide til et sikkert indluk
  • Forhuspersonalet bærer visir, når du ankommer til teatret, i pausen samt når du forlader teatret.
  • Indluk sker via flere indgange herunder to udendørs indgange
  • Vi har etableret en udendørs bar
  • Bliver du syg eller oplever symptomer på sygdom, må du aflyse dit teaterbesøg. Vi bytter vi din billet, hvis du aflyser inden kl. 17 på selve spilledagen ved at ringe til Teaterbilletter på tlf.: 70 272 272. Hvis forestillingen er på en lørdag skal der mailes til billet@bettynansen.dk senest kl. 14.00 på spilledage
  • Vi har sørget for ekstra rengøring af alle berøringsflader
  • Standere med håndsprit er placeret i foyeren
  • Vi afstandsmarkerer mellem gæster i køen til baren
  • Skilte ved indgange og toiletter fortæller om retningslinjerne og Sundhedsstyrelsens anbefalinger


Hvad kan du gøre?
Vi har brug for, at alle bidrager ved at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand, spritte hænder, hoste og nyse i dit ærme, undlade at kramme, kindkysse og give hånd. Hvis du har symptomer på COVID-19, skal du blive hjemme.  

Derudover beder vi dig om at møde på det tidspunkt, vi har angivet i den velkomstmail, du har modtaget, samt at rette dig efter personalets henvisninger på selve aftenen. 

Vi glæder os til at se dig!