"Der er noget brutalt ved at blive mindet om, at vi er den overklasse, der ser passivt til. Det er teater, men også virkelighed. Det er et vanvittigt perfekt greb og så simpelt."

Dagbladet Information

"Morten Hee Andersen er stærk som Eddy, ensomheden og udsatheden borer sig ind i en. Han har den gave som skuespiller at kunne skabe en livline til publikum, bare sådan."

Politiken

”(…) en legende, rytmisk iscenesættelse med fornem fornemmelse for det fysiske aspekt i en fortælling om ikke at være hjemme i sin krop”

Berlingske

"Forestillingen kammer på intet tidspunkt over i en selvmedlidende suppedas af forfærdelige følelser, men holder en på én gang nøgtern, poetisk og stilsikker stil, der gør den enestående, vedkommende og rørende."

Den 4. Væg

”Færdig med Eddy er en underholdende en-mands tour de force.”

POINT of VIEW International

Svans. Bøssekarl. Røvpuler. Homo. Skældsordene hagler ned over Eddy sammen med spytklatter og knytnæver. For anderledes er det værste, man kan være, i den fattigste del af Frankrig.

FÆRDIG MED EDDY er et brutalt vidnesbyrd om at vokse op i et voldeligt underskudssamfund, hvor alt, der stikker ud, bliver straffet. Her spiller man fodbold, slås og kigger efter damer.

Men Eddy låner i smug sin søsters tøj, fantaserer om muskuløse, behårede mandekroppe, og stemmen er lysere end de andre drenges. ”I dag vil jeg være en af de hårde drenge,” siger han til sig selv hver morgen foran spejlet. Desværre gør kroppen oprør og modarbejder ham gang på gang.  

Splittet mellem begæret til andre kroppe og hadet til sin egen, forsøger Eddy at blive færdig med sig selv. Færdig med skældsord. Færdig med macho-mænd. Færdig med den krop, der føles som én stor misforståelse.

Morten Hee Andersen spiller Eddy i Anna Balslevs intime iscenesættelse. Forestillingen bygger på den nu 25-årige Édouard Louis’ selvbiografiske roman, der blev en litterær sensation, da den udkom i 2014.

 

MEDVIRKENDE Morten Hee Andersen

INSTRUKTION Anna Balslev
SCENOGRAFI OG KOSTUMER Frederikke Dalum 
BASERET PÅ EN OVERSÆTTELSE AF Agnethe Dorph Stjernfelts
BEARBEJDELSE Simon Boberg og Anna Balslev
LYDDESIGN Asger Kudahl

kalender.jpg

SPILLEPERIODE

12. oktober - 15. november 2018

OBS: Vær opmærksom på ændrede spilletider:
14. november kl. 21
15. november kl. 21

ur-helt.jpg

SPILLETID

Ons. - fre. kl. 19
Lør. kl. 16

OBS: Vær opmærksom på ændrede spilletider:
14. november kl. 21
15. november kl. 21

Varighed: 1 time og 30 minutter

Særligt for skoler spiller forestillingen
tirsdage kl. 11. Køb billetter på www.brugteatret.dk

billet.jpg

BILLETPRISER

60 - 235 kr.

Køber du billetter til en skoleklasse anbefaler vi at du gør det via vores skolesite www.brugteatret.dk

Edison-300x300.jpg

SPILLESTED

Anneksscenen EDISON
Edisonsvej 10
1856 Frederiksberg