Forestillingen præsenteres i samarbejde mellem Dansehallerne og Betty Nansen Teatret:
Dansehallerne x Betty
Cutting-edge performances, talks & more
September-October 2020
NEW SH*T er et tilbagevendende format skabt af Dansehallerne. Frontløberne ved, hvad der rører sig blandt frontløberne – derfor inviterer Dansehallerne en gæstekurator med fingeren på pulsen til at sammensætte aftenens program. Vil du vide, hvor dansen er i morgen? NEW SH*T er din enestående mulighed.
Gæstekurator af den første udgave af NEW SH*T er Thjerza Balaj, norsk/albansk danser og koreograf uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2019.
DE UDVALGTE VÆRKER ER
Ego Trip af Mathias Theisen (DK) / 25 min.
YES af Meleat Fredriksson (SE/ETH) / 25 min.
Mahal af Paolo de Venecia Gile (RP/DK) / 30 min.
Imellem værkerne spiller DJ Karin Bergman.
EGO TRIP
AF MATHIAS THEISEN (DK)
Jeg lover ikke at lyve, siger Mathias. Det handler om mig. Ego Trip er et forsøg på at acceptere tvetydigheden i min egen inspiration, et forsøg på at lade dansen være nok i sig selv – og et forsøg på selv at være nok. En rå, intim og fysisk forestilling.
Mathias Theisen er danser og koreograf, uddannet fra Royal Concervatoire Antwerp i Belgien og for nylig hjemvendt for at skabe en base i København. Ego Trip har premiere på Edison og er Mathias’ første optræden i Danmark.
Varighed: 25 min.
YES
AF MELEAT FREDERIKSSON (SE/ETH)
I YES undersøger Meleat(øvre middelklasse, lavindkomst, svensk, etiopisk, adopteret, kvindelig kunstner – could you tell?), hvordan hendes sorthed er forbundet med hendes kunstneriske arbejde. Hvad sker der, når man sætter megafonen for munden og råber højt? Når man siger JA til alt det, man er; alt det, man ikke tidligere har turdet udtrykke?
Meleat Fredriksson er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole og en del af det københavnske kollektiv Danseatelier. Soloen YES havde premiere på My Wild Flag Festival i Stockholm i september 2019.
Varighed: 25 min.
MAHAL
AF PAOLO DE VENECIA GILE (RP/DK)
Paolo tager fat i sine filippinske rødder, når han i soloen Mahal udforsker Macho Dancing. Genren er opstået i Filippinerne som en måde at seksualisere mandlige kroppe på til kulisser af kærlighedssange. Via Youtube-videoer og feltstudier på homobarer i Manila udfordrer Paolo et sløret, men stadig levende levn fra fortiden.
Paolo de Venecia Gile er danser med base i København og uddannet fra Den Danske Scenekunstskole. Mahal havde premiere på My Wild Flag Festival i Stockholm i september 2019.
Varighed: 30 min.