"Alle dyr er lige“, sådan skriver de på ladeporten med boblende sejrsrus i kroppen. Der blæser friske vinde over landbruget, da det lykkedes dyrene at smide de fordrukne og dovne mennesker på porten.
Revolutionen er kommet til gården. Nu skal fællesflokken lede vejen. Animalismen træder i karakter. Forrest går grisene. De førte an i kampen mod den demoraliserede magtelite. Og de er trods alt de klogeste. Derfor bør de flytte ind i de bløde møbler og smage på den efterladte vin. Det er kun rimeligt. Og uden at nogen rigtig lagde mærke til det, er nogle dyr en dag mere lige end andre, og samfundet bevæger sig i uhyggelig grad tilbage til det, det var før.
Elisa Kragerups nybearbejdede version tager udgangspunkt i sandheders elasticitet i en grum, humoristisk og musikalsk forestilling. Det går sjældent godt, når magten tager eneret på sandheden.
MEDVIRKENDE Sarah Boberg, Marie Dalsgaard, Tina Gylling Mortensen, Xenia Noetzelmann, Maria Winther Nørgaard, Maria Rich, Ena Spottag, Siff Vintersol
MUSIK Lydmor
ROMAN AF George Orwell
DRAMATISERET AF Tom Silkeberg
INSTRUKTION Elisa Kragerup
SCENOGRAFI Ida Grarup
KOMPONIST Lydmor
KOREOGRAFI Signe Fabricius
LYSDESIGN Christian Alkjær
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.
