Bettys kunstplakater

På Betty Nansen Teatret skaber vi scenekunst. Sådan skal det være. Men vi skal også kunne flere ting. For eksempel at udgive billedkunst. Derfor har vi genoplivet en Betty Nansen Teatret-tradition, hvor teatret arbejder tæt sammen med tidens dygtigste kunstfolk om en kunstplakat, der skabes med helt frie rammer af en udvalgt billedkunstner hvert år.

Køb kunstplakaterne

Kunstplakaterne kan købes via hjemmesiden formatartspace.dk, som er galleriet vi samarbejder med og kan efterfølgende afhentes i galleriets åbningstider:

Format Artspace
Nansensgade 35
1366 København K

Åbningstider
Ons-fre: 12-17
Lør: 11-15
(øvrige dage efter aftale)

Køb plakaterne til særpris

Meld dig gratis ind i fællesskabet VORES BETTY og plakaterne til særprisen 125 kr. stk..
Det gør du ved at sende en mail til billet@bettynansen.dk med navn, adresse og hvilken plakat, du gerne vil købe.

Forsendelse koster 75 kr. oveni plakatens pris.
Beløbet skal indsættes på:
Reg.: 3001
Konto: 3001073656

På bankoverførslen skriver du dit navn og ”kunstplakat”.

KUNSTPLAKAT #6 AF GUDRUN HASLE

Gudrun Hasle siger om sit værk fra sæson 2023/2024

”I 2019 lavede jeg et værk med et hus med arme, der handlede om moderskab og fornemmelsen af, at man kan være fanget i et hjem, og at man skal have styr på hjemmet. Motivet om at blive for stor til huset har jeg fra Alice i Eventyrland, det er en af de mest fascinerende og spændende motiver i bogen. Jeg vidste fra starten, at det var det motiv, jeg ville lave. Det gav sig selv, da jeg så en af de tidlige prøver med holdet, hvor de lavede kongens efterfølger for at udvikle en koreografi. Det var sjovt at se, hvordan kropsdelene bevægede sig rundt. Efter jeg så moodboards til forestillingen, synes jeg, det kunne være interessant at lægge vægten på det seksuelle og følelsen af at være fanget i sin krop.

Jeg fik kostumedele fra skræddersalen, det var vildt fedt, for det er første gang, jeg arbejder på den måde, og det definerede, hvad jeg kunne lave. Jeg fik en bid af Alices kjole og andre kostumedele, jeg synes var fine.”

PRIS 149 kroner
FORMAT A1-format
PAPIR 150g ubestrøget /mat papir

Kunstplakat #5 af Søren Behncke

Søren Behncke siger om sit værk "Betty" fra sæson 2022/2023

"Frederiksberg er… som en forelskelse. Jeg har mange forelskelser og Frederiksberg er en af dem. Særligt Frederiksberg Allé er en sand perle, et helt specielt sted, med en bred gade, kig til Frederiksberg Have og skønne træer, der er ualmindeligt smukke når efterårets røde farver rammer dem. Derfor har jeg også ladet efteråret ramme værket.
Betty Nansen Teatret er… en perle i perlen. Det ligger smukt og tager del af den fantastisk allé. Jeg kalder både teatret og værket Betty – altså uden efternavnet, da det føles som om, vi alle er på fornavn med den kære dame. Betty er næsten som en ven. En ven af både byen og kunsten."


PRIS 149 kroner
FORMAT A1-format
PAPIR 150g ubestrøget /mat papir

Kunstplakat #4 af Emily Gernild

Emily Gernild siger om sit værk "The happening is on its way" fra sæson 21/22

"Noget er lige sket, eller skal til at ske. Flammen, der blafrer, afslører en bevægelse i rummet: Måske er en dør lige blevet åbnet. Jeg har prøvet at fange stemningen lige før, der sker noget, før der kommer nogen ind på scenen.
Scenen er sat som hverdagsscene, der er både et kyllingelår og andre objekter, der i sig selv indikerer hverdag, men det kan gå i alle retninger. Alt kan ske.

Jeg vidste tidligt, at jeg ikke ville male en illustration af teatret. Jeg ville formulere stemningen på et teater. Stemningen på Betty. Der skal lige til at ske noget. Jeg ved ikke hvad det er, og det er heller ikke meningen.”

PRIS 149 kroner
FORMAT A1-format
PAPIR 150g ubestrøget /mat papir

Kunstplakat #3 af Mie Olise

Mie Olise siger om sit værk "Two Shadow Standing (on a chair with eyeball headmask)" fra sæson 20/21

"Først og fremmest er det groft malet med tydelige penselstrøg. Der er meget af mig i det forstået på den måde, at man kan se min proces. Og så er det et værk, som er inspireret af at følge med på Betty. Jeg har fået lov til at gå frit omkring under prøveperioderne til de to forestillinger Livstidsgæsterne og Kejseren af Portugalien. Jeg har set de grafiske referencer fra scenograferne, og det har været dybt inspirerende.”

PRIS 149 kroner
FORMAT A1-format
PAPIR 150g ubestrøget /mat papir

Kunstplakat #2 af Morten Schelde

Morten Schelde siger om sit værk "Great Expectations" fra sæson 19/20

”Jeg har valgt at tegne salen, fordi det er hjertet af teatre - det er her, hvor tingene faktisk sker. Men jeg har ladet salen være tom og kaldt værket 'Great Expectations' for at fange og forstørre den stemningen af forventning, der ligger hos publikum og skuespillere inden en forestilling begynder – kort sagt "potentialets rum".

PRIS 149 kroner
FORMAT A1-format
PAPIR 150g ubestrøget /mat papir

Kunstplakat #1 af Anika Lori

Anika Lori siger om sit værk La primadonna in a nutshell fra sæson 18/19

"Det forstiller en Primadonna eller en Don på scenekanten, indhyllet af magi og mystik foran et publikum, hvor dramaet ruller derudaf. ”Jeg synes, at det er en skøn kulturoplevelsestidslomme, man kan tage med sig hjem i privaten og mindes en dejlig stund. Og så kan jeg også godt lide tanken om, at kunsten kommer ud til folket i de små hjem og fortæller videre på historien.”

PRIS 149 kroner
FORMAT A1-format
PAPIR 150g ubestrøget /mat papir