KENNY WERNER / ALEX RIEL / MADS VINDING 

BILL EVANS 90 YEARS TRIBUTE

Bill Evans regnes ikke uden grund for at være en af de allerstørste og mest indflydelsesrige jazzpianister nogensinde. Hans klaverspil på verdenshistoriens nok mest ikoniske jazzalbum, Miles Davis/Kind of Blue står som en milepæl og dannede skole for alle efterfølgende jazzpianister. 

Og en af de ypperste pianister, der har formået at løfte arven fra Bill Evans, er den amerikanske toppianist Kenny Werner, der i 1979 i øvrigt var blandt de få udvalgte unge, der var inviteret til Bill Evans’ 50-års fødselsdag hjemme i legendens lejlighed i New York. Her spillede de for hinanden og Evans var fuld af beundring for den dengang bare 27-årige Werner.

Det danske trommeikon Alex Riel har selv spillet med Bill Evans, bl.a. i nogle legendariske TV-optagelser sammen med den svenske sangstjerne Monica Zetterlund, tilbage i 1960erne. 

Alex har desuden igennem mere end 20 år sporadisk arbejdet sammen med Kenny Werner, og det var derfor oplagt at de to gik sammen for at hylde magikeren Bill Evans. Og til at fuldende stjernetrioen faldt valget lige så oplagt på bassist Mads Vinding, der selv har krydset musikalske klinger med så store stjerner som Herbie Hancock, Dexter Gordon og Wayne Shorter. Der er ingen tvivl om at denne trioaften bliver beriget med ånd og inspiration fra Bill Evans.


MEDVIRKENDE
 Kenny Werner (piano), Alex Riel (trommer) og Mads Vinding (bas)

Ikon-01.jpg

SPILLETIDER

13. JULI 2019 KL. 20.00

Ikon-09.jpg

BILLETTER

NORMAL 245 kr.
STUDERENDE 196 kr.

sal-01.png

SPILLESTED

Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57
1820 Frederiksberg C